Kålplanter (Brassica oleracea)
Vi har mange spændende kål i vores sortiment. Vi laver dem selv fra frø og sår af flere omgange i sæsonen
8-12 planter pr bakke.
Pr bakke 25,-
3 bakker 60,-
Placering:
- Hus 4
Bord 01+03
Yderlig information
Vi sår selv vores kål og køber professionelle frø af høj kvalitet, vi sår en lidt mindre i bakkerne end mange andre, men det gør også at planterne bedre kan udvikle sig og er nemmere at skille ad ved udplantning.
Blomkål Alm hvid ‘Nautilus’ Løvet dækker hovedet rigtig godt, uden at det er svært at arbejde med. Hvide, faste hoveder. Tåler stressende forhold og giver en meget ensartet høst. Relativ hurtig udvikling, ca. 75 dage.
Blomkål Lilla ‘Purpurina’ Tidlig lilla blomkål også velegnet til høst af minikål. Kompakte hoveder som kan veje mellem 0,5 og 1,5 kg.
Opret vækst med sunde blade. Udviklingstid 65 dage.
Blomkål Romanesco ‘Celio’ Forædlet til dyrkning forår, sensommer og efterår. Udviklingstid ca. 80 dage. Flot grøn farve på hoved og blad. Ensartet.
Hvidkål ‘Consul’ Mørkegrøn, sund og med stort dækblad som går helt over hovedet. Lille stok, kraftigvoksende. God tolerance mod trips. God holdbarhed på marken. Kan plantes sent og endda korttidslagres. Hovedvægt 1,5–2 kg. Udviklingstid ca. 90–95 dage.
Goumetkål / Salatkål ‘Sweety’ Fladrund hvidkål. Velegnet til at spise rå. Relativ store hoveder som vejer 1,5–3 kg. Nem at dyrke. Bør plantes af flere omgange. Udviklingstid 85–90 dage.
Spidskål Alm. ‘Skagen’ Hurtigvoksende sort som kan dyrkes hele sæsonen. Flotte mørkegrønne hoveder med god smag, som vejer 0,8–1,2 kg. Relativ spidse hoveder. God holdbarhed i marken. Udviklingstid ca. 64 dage.
Spidskål Rød ‘Redbowl’ Rød spidskål med højovale hoveder og med lille indvendig stok. Farven er noget lysere end rødkål. Kraftig plante. Kan plantes tæt for ikke at få for store hoveder. Ved tætplantning bliver hovederne mere spidse. Velegnet snittet i salater. Bløder ikke efter snitning. Smagen er sød uden at være bitter. Kan lagres. Udviklingstid 100–110 dage.
Rødkål ‘Aviato’ Tidlig rødkål med små kompakte hoveder som vejer ca 0,8–1 kg. Kan skæres over en lang periode, men bør plantes af
flere omgange. Udviklingstid 65–75 dage.
Savoykål ‘Rigoletto’ Sen sort som giver mørkegrønne hoveder af god kvalitet. De vejer 1,5–2 kg. Høstes i okt–nov. Står længe i marken og tåler lidt frost. God til lagring. Noget fladrund, velfyldt. Udviklingstid 135 dage.
Broccoli ‘Marathon’ Stort udbytte af tunge hoveder. Højt bygget hoved med fine knopper. Dyrkningssikker sort. Middeltolerance overfor meldug. Udviklingstiden fra plantning til høst er 70–75 dage.
Aspargs-Broccoli ‘Calebrini’ Ny type af broccoli med små hoveder og lang stok, som ligner asparges. Krydsning mellem almindelig og vild broccoli som giver minibroccoli med god smag i både stilk og knopper. Relativ sen i udviklingen, med et høstvindue på 45 dage. Opret vækst. Fjern hovedskuddet for at få maximal produktion. God varmetolerance.
Aspargs -Broccoli Rød ‘Tyrian’ Purpur ”Sprouting broccoli” som høstes med lang stilk. Både stilk og knopper er purpurfarvet. Fantastisk smag og tekstur. Højt udbytte af flotte ensartede skud. Opret busket vækst. Udviklingstid 70–80 dage.
Grønkål ‘Westländer’ Halvhøj, kruset grønkål med god farve.
Grønkål rød ‘OF 4101’ Rødbladet grønkål, middelhøj og relativ kraftig voksende. OF 4101 er ikke så bitter som andre grønkål og er derfor velegnet både let tilberedt og frisk i salater. Den flotte farve gør den velegnet til dekorationsbrug. Tåler let frost.
Sortkål / Palmekål ‘Black Magic’ Sort af en type som tidligere kaldtes Cavolo Nero, med mørkere, mere savoylignende blade end ældre sorter. Smagen forbedres efter frost. Passer fint til høst af hele blade.
Kalette /Blomsterkål Tidligere kendt som Flower Sprout og er en krydsning mellem grønkål og rosenkål. Planten får en stok, hvorpå der kommer små rosetter som kan høstes ligesom rosenkål. Rosetterne er åbne som en blomst. Kalette er meget vitaminrig og med god smag. Farven bliver klar grøn efter opvarmning. Relativ lang udviklingstid. Udplantning midt maj giver høst i okt. Tidlig sort til høst okt–dec. Velsmagende. Farven er mørk rød/grøn.
Pak Choi ‘You Qing Choi’ Lysegrøn Pak Choi med resistens mod visse racer af kålbrok. Meget ensartet med mørkegrønne blade. Opret vækst gør den let at høste. Saftig og god smag.
Kålroe ‘Pict’ Hybridkålrabi. Flot rund kålrabi med rødlilla skal og gult kød. Meget ensartet, og den har god indvendig kvalitet. Hurtig voksende og dermed tidlig. Kan dyrkes hele sæsonen både ved direkte såning og udplantning. Velegnet til lagring.
Glaskål / Knudekål ‘OF 8214’ Grøn, rund glaskål som er sundere end tidligere sorter. Relativt hurtig voksende med middel bladvækst.
Majroe ‘Sweetbell’ Rund, helt lillafarvet skin, men hvid indvendig. Smager godt rå. Kan stå længe i marken.
Rosenkål ‘Trafalgar’ Høj sort som står opret med stærkt rodsystem. Roserne er runde, glatte og lette at høste. Er forædlet til høst nov–dec. God tolerance overfor meldug. God smag og højt udbytte.
Rosenkål rød ‘Red Bull’ Rød rosenkål. Rimelig ensartet efter det ikke er en F1. Relativ sen. Kan høstes nov–dec. Farven på roserne udvikles bedst når vejret er koldt.
Bemærk, planterne kan kun købes i gartneriet.
Vi har et stort udvalg af både sommerblomster, krydderurter og stauder. Åbent hele året rundt og salg direkte til private.
Lagerstatus er kun vejledende da vi er en fysisk butik og vi ikke laver de store mængder af hver sort. Kontakt evt. Lis på 29 60 04 23 for aktuel lagerstatus.